Lige et par stemningsbilleder fra uddelingen idag hvor 178 mødte op i kø, og så lidt tal til eftertanke.

Fra d 15/4-17/4 har vi afhentet 6630 kg mad, hvor størstedelen er uddelt til knap 300 personer.

Tirsdag d 15/4 var 2 biler på fødevarebanken Brøndby efter overskudsvarer, hvor en del blev uddelt samme dag.

Onsdag d 16/4 afhentede 8 chauffører (plus medhjælp) alle de butikker som lukkede ned til helligdag og dem som ikke gør, og de varer blev uddelt idag.

Sammenlagt på de 3 dage har der været 40 frivillige på (hvoraf mange har været på alle 3 dage)

Der er brugt ca 160 frivilligtimer på de 3 dage

Oveni kommer så al planlægning uger forud og alt det administrative i det.

Vi er trætte, meget trætte, men vi er stolte af den forskel der er gjort for både mennesker og miljø, og vi fortsætter imorgen hvor der skal afhentes overskudsvarer i de butikker som ikke har lukket ned til helligdag.

Og vi åbner igen for maduddeling imorgen fredag kl 16.00

Vi siger tak for besøget til jer der kiggede forbi idag, det var en fornøjelse at have jer på besøg, alle kom med godt humør og en god tålmodighed.

🐣 Vi er dybt taknemmelig for det fantastiske samarbejde vi har med butikkerne og ønsker alle en helt fantastisk Påske 🐣

Kan være et billede af 1 person og tekst

Anette som er leder på https://opholdsstedetstjernen.dk/ i Nakskov var i dag forbi efter morgenmadsprodukter.

Stjernen er et opholdssted for socialt udsatte børn og unge, de har nu fået hjælp til deres trængte økonomi med morgenmad til de unge.

Tak til Crispy Food A/S for igen at være med til at gøre en forskel for dem som har brug for en håndsrækning