Folketidendes artikel: 100 står i kø for gratis mad – – klik her for den nyest udvikling

Opslaget er dateret 29/09-2025


⛔️ GRATIS YOGA ER DESVÆRRE AFSLUTTET

⛔️ På grund af manglende tilslutning har Hanne valgt at afslutte hendes fantastiske tilbud med gratis yoga hver fredag ⛔️

Og det er fuldt forståeligt, hun har lagt sin tid og gode energi i det, og når ingen benytter sig af tilbuddet lukkes det ned.

Der har kun været 1-2 deltagere på holdet, og det er for lidt til at holde det kørende.

Vi er rigtig kede af at der ikke var flere som tog imod tilbuddet – men tusind tak til Hanne for at forsøge 🙏🏻

Den skønne Hanne, som er frivillig hos os indtil den 1. september, er også yoga-instruktør. Hun vil meget gerne give brugerne af Mindre Spild en mulighed for at prøve yoga.

Betingelsen for at deltage er, at du ikke har økonomisk mulighed for selv at betale for yoga-undervisning.

Tidspunktet er fredage fra kl. 14.30 til 15.30 i gymnastiksalen på Krogsbølle, Løjtoftevej 205. Det er planlagt, så du stadig har mulighed for at nå ud i køen og hente mad, hvis du har brug for det.

Vi starter fredag den 5. september og slutter senest den 31. december. Datoerne kan dog ændre sig, da vi er afhængige af, at der er et ledigt lokale.


Hvad er yoga?

Yoga er langsomme bevægelser og stræk, hvor vi har fokus på vejrtrækningen. Vi laver øvelser, mens vi står, sidder og ligger. Det eneste, det kræver, er, at du kan komme op og ned fra en måtte på gulvet. Vi rører mange muskler – også lattermusklerne! – hver gang. Vi slutter altid med en afspænding.

Jeg viser alle øvelser og er selv med hele tiden, så undervisningen er også for dig, der måske ikke er helt skarp på det danske.


Hvad skal du have med?

  • Løst tøj, så du kan bevæge dig frit, f.eks. joggingbukser eller gamacher.
  • Vi har nogle få måtter, som kan lånes, men hvis du har mulighed, må du gerne tage din egen med.
  • Det er en god idé at tage en vandflaske samt et tæppe og en lille pude med til afspændingen.

Hvis du har spørgsmål til yogaen, kan du ringe til Hanne (yoga-instruktøren) på 23 11 25 26 og eventuelt samtidig tilmelde dig. Tilmelding er dog ikke et krav – du er velkommen til bare at dukke op på dagen og se, om det er noget for dig.

Håber at se nogle glade og forventningsfulde “yoga-elever”!